topreklame-nyheder-image

 

topreklame-nyheder

topreklame-restpartier-image

 

topreklame-restpartier

topreklame-kontakt-image

 

topreklame-bestilling

Calabrien

Calabria har stolte, vinhistoriske traditioner. Et sagn fortæller, at det var vinmarkerne langs det Ioniske Hav, som inspirerede grækerne til at præge deres mønter 'Oenotria', Vinens Land. En anden beskriver, hvordan de calabriske atleter skålede i vinen Krimisa, under deres triumfer i De Olympiske Lege. Denne vin menes at være identisk med rødvinen Cirò, som dermed er en af de ældst, kendte vine i Europa. Calabrien var historisk en af de vigtigste vinregioner i Italien. Grækerne indførte omkring 800¬-700 f.Kr. egne metoder og druesorter (herunder greco, gaglioppo og montonico bianco). Efter perioden med græsk dominans kom romerne, som især synes at have kunnet lide vinene fra den tyrrhenske kyst. I århundre¬derne efter romerne var Calabrien udsat for et utal af invasioner og belejringer, men under hele denne perio¬de bevarede Calabrien et virkeligt godt ry for produkti¬on af kvalitetsvin, herunder især sorte, alkoholrige rød¬vine og søde, fede dessertvine. Siden phylloxera i 1930'erne er det imidlertid nærmest gået ubrudt ned ad bakke.

Der er mange flere af denne slags legender og sagn i Calabria, og de er altid spændende at lytte til, men det er fremtidsudsigterne for Calabrias vinproduktion desværre ikke helt. Årsagen er manglende fremsyn i regionen. "Hvorfor dog bekymre sig om det?" virker det som om man tænker. "Kunderne køber jo alligevel". En af årsagerne kan være, at vinproduktion ikke spiller den store rolle for regionens økonomi. Olivenolie, citroner, korn og diverse grøntsager (tomater, peberfrugter og auberginer) er vigtigere.

Det manglende fremsyn er trist, da Calabria har utrolige muligheder. Det smukke højland giver ideelle forhold til produktion af mange spændende vine. Den kendteste rødvin fra regionen er Cirò, og den er måske den egentlige årsag til det manglende fremsyn. Den er nemlig så udpræget en succes, at man i mange år har slået sig til tåls med status quo.

På grund af den internationale efterspørgsel efter hvidvin, har et stigende antal seriøse og fremsynede vinproducenter dog startet udviklingen af nye varianter, og noget tyder på, at de røde vine er ved at følge med, selv om de endnu er få. En del af forklaringen kan ligge i dårlig teknik og udstyr, da Calabria er Italiens fattigste region. Men noget er heldigvis ved at ske.

Trods en række gode producenter og fremragende vine, lever de fleste af dem helst i fortiden. Calabria har 12 DOC-vine, men regionens vinmæssige fremtid ligger måske et helt andet sted. Interessant nok har regionen nemlig flere IGT-vine end DOC, og med den større spændvidde og de øgede muligheder, som IGT-regulativerne giver producenterne, tyder noget på, at det er her vi skal holde opmærksomheden rettet imod.

Hoveddruer for de rødes vedkommende er Gaglioppo (synonym for Frappato) som har sine typiske kendetegn ved duft af jordbær, blåbær og hindbær.

Druesorterne i Calabrian er typisk Aglianico, Chardonnay, Frappato, Gaglioppo, Greco Bianco, Greco Nero, Malvasia Bianca, Merlot, Nerello Cappuccio, Nerello Mascalese, Sangiovese, Trebbiano.

Cirò er Calabriens ældste og mest kendte vin. CIRÒ DOC
Cirò er Calabriens mest berømte vin, og i egen indbild¬ning også den ældste. Myten går på, at vinen i antik¬ken muligvis kaldet Kremissa fra området skulle være skænket til vindende calabriske atleter, når de vendte hjem fra de olympiske lege. Underforståelsen er natur¬ligvis, at dette er en afspejling af områdets exceptionelle velegnethed for vindyrkning. Ciròs status som antik vin er da området vel undt, men den behagelige myte synes netop her at have været en sovepude for de fleste.
Cirò dyrkes dels på den smalle, flade kyststrimmel mod joniske Hav, dels på op til 250 m høje bakker, der strækker sig fra Silas østligste udløbere ned mod havet. Den traditionelle zone for dyrkning af Cirò vinene, kommunerne Cirò og Cirò Marina, udgør Classico zonen. Klimaet er meget varmt, men en smule køligere i de højeste bakker bagtil i området. Jordbunden i bakkerne er fortrinsvis lys, kalkholdig lerjord, der er god til at hol¬de på vand, hvilket er en vigtig egenskab i det bentørre klima. På sletten bliver denne jord delvis mere sandet. Hvidvinene er, når de er bedst, friske, letdrikkelige og typiske greco dominerede vine, der skal drikkes inden for to år fra høst. Rosevinene kan være virkelig gode med en charmerende, frisk og livligt bærpræget natur. Ciròs stærke kort er imidlertid rødvinene, som udgør langt størstedelen af produktionen. De bedste eksemplarer forener gaglioppos typisk krydrede og tørre frugt med en velgørende, fast saftighed og et ganske langt liv. Det varme klima giver sjældent store udsving fra årgang til årgang.

Calabria 3 Calabrien

Calabrien 1

Ippolito vinmark 2

Ippolito vinmark 3

Ippolito vinmark