Italiensk vin |
Italiensk rødvin er blevet så populær, at det nu er Danmarks mest importerede, og de fleste vinshoppere har efterhånden lært navne som Barolo, Amarone, Brunello, Chianti Classico, osv. ... Men med over tusind registrerede druer siger det sig selv, at Italien har meget mere at byde på end førnævnte rødvine. I samtlige italienske regioner benyttes derfor også en lang række lokale rødvinsdruer i produktionen, og de giver særdeles interessante resultater, som man desværre ser alt for sjældent under vores himmelstrøg. Kvalitetsmæssigt ligger Piemonte, Toscana og Veneto helt i front, hvad gælder italiensk vin. De tre regioner repræsenterer tilsammen Barolo, Barbaresco, Brunello, Chianti og Amarone - fem vintyper, som er blandt verdenseliten. Derudover følger en lang række andre regioner, som også laver god vin, alle med deres eget særpræg. Netop det store antal regioner, er en af de ting som gør vinlandet Italien interessant. Der er 20 regioner i Italien og der er kolossal forskel på vinene fra nord mod syd. De norlige er generelt mere elegante, mens de sydlige har mere varme, sødme og fylde. Den store diversitet kommer ikke mindst fra de mange lokale druesorter, som hver region dækker over. Det skyndes ikke mindst, at der findes flere end 2.000 druesorter i Italien, hvoraf 300-500 bruges i det daglige. En fuldstændig kortlægning har aldrig fundet sted.
Den italenske vinguide - Gambero Rosso I Gambero Rosso opereres med 4 kategorier i vinbedømmelserne: 0, 1, 2 og 3 glas:
Gambero Rosso har i år besøgt mere end 2.400 vingårde og smagt på over 20.000 italienske vine gennem året. 414 af vinene har modtaget maksimale 3 glas.
Det italienske klassificeringssystem har været årsag til megen diskussion og forvirring igennem tiderne. Systemer i Italien er ikke altid nemme at gennemføre. Med den nye vinlov i 1992 har man dog gennemført følgende 4 vinkategorier: Vino da tavola (VdT) er den laveste kategori, hvor ca. halvdelen af vinproduktionen havner. Her er ingen krav til druetyper eller fremstillingsmetoder og meget af denne vin sælges i bulk (løsvægt). Det er dog både de billigste og de dyreste vine, som hører hjemme i denne kategori, da mange store producenter eksperimenterer med druesammensætningerne og producerer store, flotte vine, som så ofte kaldes "super vino da tavola'er". Indicazioni Geografiche Tipiche(IGT) er en udvidelse af begrebet Vino da Tavola. Her tilknyttes der krav om et geografisk tilhørsforhold, og der kan angives druesorter. Høstudbyttet er begrænset, dvs. der føres kontrol med hvormange 100 kg (hk) druer pr. ha. ma må høste. Denominazione di Origine Controllata (DOC) Her er vinen bundet til det geografiske område i kraft af druesammensætning og produktionsmetoder, ligesom kravene til høstudbytte mm. er strengere. Betegnelsen skal således sikre forbrugeren mod snyd, samtidig med, at producenterne ikke risikerer misbrug af områdenavne. Denominazione di Origine Controllata e Garantita(DOCG) er den højeste kategori med høj grad af kontrol og specifikation af underdistrikter, vinmarker mm. Høstudbyttet er lavere end for DOC-vinene, og der foretages en prøvesmagning af vinene hvert år. For at en vin kan opnå DOCG status skal den have været DOC-vin i 5 år og desuden have haft kommerciel betydning både i Italien og i udlandet. DOCG-vinene må kun sælges flaskeaftappet. |